mandag den 27. oktober 2014

Det første spadestik...



Efter ca. 10 minutters overvejelser og uden nogen særlig erfaring har jeg besluttet at starte en blog.

Velkommen til! ;-)

...jo jeg har da gæsteblogget lidt og været blogbestyrer på min mors blog et par gange, og jeg er også blevet opfordret af nogle af mine søde instagramfølgere samt en kær veninde til at starte min egen blog, så nu kaster jeg mig ud i det, og jeg gør det for min egen skyld.

Bloggen bliver en personlig en af slagsen.
Jeg vil blogge om lige præcis det, der falder mig ind. Her skal være plads til lidt af hvert. Boligindretning, gør-det-selv krea-projekter, sundt sødt og projekt baby/infertilitet vil komme til at fylde en del.

Jeg lægger ud lige på og hårdt med en introduktion.

*Sara det er mig, jeg er 29 år lidt endnu og bosat i København på 5. år.

*Jeg er dansk uden på og grønlandsk inden i. Dvs. jeg er dansk af udseende, men jeg kommer fra Grønland. Grønland er "hjem" for mig, og vil altid have en særlig plads i mit hjerte, da det er her jeg er vokset op og har boet det meste af mit liv. Mine forældre bor stadig der hjemme.

*Jeg har skudt et rensdyr og elsker naturen, at sejle og stå på ski.

*Jeg har rejst i 38 lande. Jeg har boet i Egypten, på Fuerteventura, på Kreta og i Brasilien i forbindelse med mit tidligere job som rejseleder. Jeg elsker at rejse og kan begå mig på 6 forskellige sprog.

*Jeg er kærester med K på 6. år. Jeg håber at han snart frier til mig, men ingen pres! :-p

*Mit største ønske er at blive mor - det er desværre lettere sagt end gjort, da jeg lider af den kroniske sygdom endometriose.

*Jeg prøver så vidt muligt at leve efter princippet " ikke tænk så meget, bare gør det", og har jeg først sat mig noget for, skal det helst føres ud i livet øjeblikkeligt.

*Mit største forbillede er min mor. Jeg er storesøster til en lillesøster, som bor i Århus. Familien betyder meget for mig, og det er ikke altid sjovt, at vi bor så langt fra hinanden alle sammen, men vi er tætte trods afstanden.

*Jeg bruger usundt meget tid på instagram som @sarasunivers :-)

Jeg håber at I vil tage godt imod mig her i blogland.

Efterlad gerne en kommentar - det er den bedste anerkendelse.

KH Sara




8 kommentarer:

  1. Jeg har haft fornøjelsen af at læse dine gæsteindlæg på din mors blog, og jeg vil glæde mig til at følge med her. Jeg er ca dobbelt så gammel som dig - jeg har tre sønner men ingen døtre, så det er interessant for mig på denne måde at få indblik i en ung kvindes liv i 2014 :-)

    SvarSlet
  2. Velkommen til Blogland, Sara. Jeg har fundet frem til din blog via din mors blog, som jeg har fulgt i nogle år. Jeg glæder mig til at følge dig. Hvis du har lyst, kan du kigge ind på min blog www.lottesroom.blogspot.dk
    Kh Lotte

    SvarSlet
  3. Velkommen, skønt du er igang

    SvarSlet
  4. Godt gået og hjertelig velkommen :)

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
  5. Hej Sara . Velkommen til :o) jeg glæder mig til at følge dig her i blogland.

    SvarSlet
  6. Velkommen til Sara, herligt at kunne følge lidt med her.

    Kærlig hilsen fra din moster

    SvarSlet
  7. Hej Sara
    Super flot af dig / jer at være så åbne om tingene. Kender jeres situation qua min kæreste som var en del igennem også inde de fik den skønneste dreng. Hold ud og pøj pøj
    Michael

    SvarSlet