tirsdag den 28. oktober 2014

Infertility sucks


Give it up, stork!


Vi har lige fra start været åbne omkring det, at vi er i fertilitetsbehandling. Overfor venner, familie og dem på job. De fleste vil måske mene, at det er en privat sag, men det stoppede med at være privat for mig, da vi ikke længere bare var K og jeg hjemme i dobbeltsengen. For mig er det ikke privat, når vi er 6 mennesker til stede ved ægoplægning, og når der har været op mod efterhånden 40 forskellige læger og sygeplejersker ind over i det hele taget (ja jeg har talt!). Selvfølgelig hører det privatlivet til i nogen grad, men der er også bare så mange tabuer omkring infertilitet på trods af, at hvert 5. par i Danmark har brug for hjælp. Jeg vil gerne, at tavsheden bliver brudt, og jeg kan forstå, at medierne har fokus på problemet for tiden.

Det har gjort det nemmere for os at være åbne. Jeg behøver ikke at lyve på job, hver gang jeg render på Riget til scanning "øh jeg smutter lige...øh...til tandlæge igen for 3. gang denne uge..." - nej vel?!

Vi får heller ikke længere de der (sikkert velmenende) bemærkninger fra folk "I skal da også snart se at komme i gang med at få nogle børn", som om det er det naturligste i verden, at alle kan få børn. Det gør jo ondt hver gang, jeg får den.

Og det gør ondt i det hele taget at være i fertilitetsbehandling. Hormonindsprøjtninger og tårer. Det er hverdag. Infertil og ulykkelig, det er mig.

Vi er efterhånden ved at være godt slidte. Vi har brugt vores sidste forsøg i det offentlige. Nu skal vi videre i det private.

Vi har på 2,5 år været igennem 5 inseminationsforsøg, 6 IVF forsøg, hvoraf 4 af dem har været lange behandlinger samt en operation for endometriose og en biokemisk graviditet.
Jeg har været nedreguleret 5 gange, dvs. sat i kunstig overgangsalder. 7 måneder med kunstig overgangsalder på 2,5 år. Det sætter sine spor. I hvert fald hos mig.
Følelserne sidder uden på tøjet og hormonerne fiser rundt i kroppen.

Nu er vi gået i gang med at undersøge, hvilken privatklinik, vi skal vælge. Hvilken er bedst? Hvilken er bedst for os? Og skal vi betale for 1 eller 3 behandlinger? Kr. 22.000 eller kr. 49.000? Pæn prisforskel, når vi allerede har brugt formuer. Føler vi os heldige eller ej? Jeg føler mig ikke særlig heldig med alt det, vi har været igennem. Det løber hurtigt op i tæt på kr. 100.000 for 3 forsøg med zoneterapi, akupunktur, nedfrysning af æg, irap, prednisolon, hormoner, AHA, blastocystdyrkning, priming osv.
Jeg ved, at vi gør alt, hvad vi kan.

I går sagde de i Aftenshowet, at 8-10% af de børn, der fødes i Danmark er kommet til verden ved hjælp af behandling. På trods af det, er det kun ca. 30% af de par, der starter i behandling, der bliver gravide. Det er dæleme hårde odds at være oppe imod!
Klinikchefen på Rigshospitalets fertilitetsklinik opfordrede til, at de unge bliver oplyst om de reproduktive sygdomme, der følger med alderen på samme måde, som de bliver oplyst om, at de skal bruge kondom. Det er da også en vigtig detalje at have med, synes jeg - at fertiliteten halveres fra man er 20 til man er 30. Jeg ville i hvert fald gerne have vidst det. Og så ville jeg i øvrigt ønske, at lægerne havde taget mig alvorligt allerede da jeg var 19, og ikke først da jeg var 27 og ikke kunne forstå, hvorfor jeg ikke blev gravid. Men det er en helt anden snak.

Hvis det ikke lykkes for os og vi en dag  giver op og stopper behandlingerne, så håber jeg ikke, at det er fordi, vi ikke har råd til at fortsætte. Så er det fordi vi er på randen til at gå i opløsning og simpelthen ikke kan mere. Det andet vil ikke være til at bære.

9 kommentarer:

  1. Lige et par ord for at vise, at jeg har læst med. For 10 år siden var jeg i fertilitetsbehandling, men stoppede efter tre insiminationsforsøg og søgte om adoption. Jeg kunne ikke holde hormonerne ud. Jeg tager hatten af for dig, der fortsætter. Jeg håber for dig, at det lykkes for dig og din mand at blive forældre.
    Kh Lotte (www.lottesroom.blogspot.dk)

    SvarSlet
  2. Sej kamp Sara - mit værste mareridt! Vi krydser fingre - vi vil nemlig gerne have en Kreakælder baby!

    SvarSlet
  3. Hvor er det en smuk beskrivelse af et ømt og svært emne, jeg krydser fingre for jer.

    SvarSlet
  4. Alverdens tanker jeres vej!!!
    Jeg håber, at I finder den rigtige klinik for jer. Jeg syntes, det var pisse svært - man skal jo lægge alle sine håb i deres hænder. Og prisen får jo helt én til at miste pusten. Vi endte med at lægge i alt 120.000 på privatklinik udover de 35 vi lagde i det offentlige. Helt vanvittigt!
    Jeg krydser alle mine fingre for og tæer for jer:)

    SvarSlet
  5. Selvom det er mange år siden, så har vi også prøvet at være ufrivillige barnløse, og det gør frygteligt ondt. Det tror jeg kun man kan sætte sig ind i hvis man har været der. Vi valgte dog fertilitetsbehandling fra med det samme, og sendte i stedet en ansøgning om adoption af et udenlandsk barn. Et dansk barn var der 10 års ventetid på, og så kunne man endda ikke være sikker på at man endte med et barn. Vores 'lille' pige er fyldt 31 år.
    Held og lykke til jer herfra :-)

    SvarSlet
  6. Uha...sødeste sødeste Sara....der har jeg været mange gange nok med min datter til at vide hvad i føler......jeg føler virkelig med jer og håber inderligt at det lykkes for jer <3

    kæmpe knus og kram herfra

    SvarSlet
  7. Jeg håber rigtig meget det lykkes for jer :o)

    SvarSlet
  8. Velkommen til blog-verden Sara. Jeg har tidligere læst dine indlæg på din mors blog og glæder mig til at følge dig her.
    Det er en hård omgang dig og din kæreste er igang med, og jeg håber virkelig, at alt jeres besvær giver pote. Mit første barnebarn er også hjulpet til verden, hun kom i det første forsøg og er det hele værd, der er forsøgt med søskende til hende,men der kom desværre ikke noget ud af de følgende forsøg, som var for egen regning - de stoppede, da de synes, at behandlingerne blev for hårde.
    Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke og glæder mig til at følge din blog.

    SvarSlet
  9. Flot skrevet og hold kæft man du er simpelthen så sej... Jeg håber så meget det lykkes. Knus igen

    SvarSlet