onsdag den 12. november 2014

Offer eller fighter?




Jeg lever ikke, jeg overlever. Kampen fylder alt. Smerten, presset, håbet, magtesløsheden.
Et eller andet sted vil jeg mene, at man skal være stærk for at være i fertilitetsbehandling, men omvendt gør jeg bare, hvad der er nødvendigt, for at drømmen måske en dag skal blive til virkelighed. Jeg er vågnet op nogle morgener og har været forundret over, at jeg stadig er i live, for hvordan kan man leve med et knust hjerte? Det er en gigantisk smerte, som jeg slet ikke ved, hvordan jeg kan beskrive.
Sådan har jeg det nogle dage.

Andre dage (de fleste) forsøger jeg at værdsætte det gode, jeg allerede har i mit liv frem for det, jeg ikke har. Jeg prøver at være positiv og nyde de gode ting. Der er heldigvis mange.

Det er desværre bare ofte det negative, der fylder og derfor også det, jeg tænker på og skriver om.

På de gode dage glæder jeg mig over små ting som en skovtur, og at det er weekend. Det er bare ikke altid, at det når helt ind, for det virker så ubetydeligt, når min drøm brister gang på gang - ja det er jo faktisk hver måned. Og jeg tackler det ikke, jeg reagerer bare. Oftest med gråd. Jeg græder overfor K, på arbejdet overfor chefen og i Bauhaus! Jeg har grædt til jeg ikke kunne se ud af øjnene mere, og jeg har buret mig inde i flere dage hjemme i lejligheden uden at snakke med andre end K. Jeg kan ikke styre det. Jeg er positiv det ene øjeblik og negativ det næste.

Og det er naturligvis forståeligt (i hvert fald for mig). Vi er under et ekstremt stort pres. Hele samfundet forventer, at vi får børn, og vi ser kollegaer, venner og familie få børn som det mest naturlige i verden, og det i sig selv er en sorgfremkaldende oplevelse.
Jeg har svært ved at se gravide veninder og kollegaer. Det kan til tider gøre mit arbejdsliv utåleligt, også fordi jeg har brug for rigtig meget fleksibilitet med scanninger midt på dagen og ÆU og ÆO i tide og utide. Da det er svært at se gravide veninder, kan jeg komme til at undgå dem, og dermed mister jeg social støtte og opbakning i en livskrise, hvor støtte netop er vigtigt. Vi kan ikke planlægge en ferie, for tænk hvis vi spilder en cyklus, og dermed en chance. Det er også en økonomisk belastning, for fertilitetsbehandling er jo ikke billigt, og gad vide, hvor længe vi kan blive ved? Derudover er vi overladt til fertilitetslægerne og skæbnen, og vi har reelt ikke selv nogen indflydelse på, om det vil lykkes, hvilket resulterer i en følelse af magtesløshed. Jeg er i øvrigt den primære årsag til barnløsheden, og det rammer mit selvværd.

Ja jeg har nævnt det før - stress og depression går jævnligt hånd i hånd med ufrivillig barnløshed. Der vil jeg ikke ende.

Alle de negative tanker er uhensigtsmæssige. Det er videnskabeligt dokumenteret at positive og negative tanker påvirker kroppens biokemiske processer fx gennem højere adrenalin- og cortisolniveauer i blodet. Negative tanker giver simpelthen mere cortisol i kroppen, og cortisol er et stresshormon, som på længere sigt kan gøre, at stress fører til sygdom.

Ligesom vi siger, at vi er, hvad vi spiser, så tror jeg også, at vi er, hvad vi tænker. Det vi fokuserer på, vil vi producere mere af, og hvis vi ikke ændrer retning, så ender vi der, hvor vi er på vej hen. Jeg vil gerne have vendt mine negative tanker til positive tanker. Jeg vil være i kontrol og jeg vil styre, hvordan jeg har det, og jeg vil have det godt, og jeg vil kæmpe, for jeg vil være mor.

Det kræver mental styrke. At være mentalt stærk betyder for mig, at man har en høj grad af selvkontrol, som styrker ens evne til at skifte fra en negativ følelsesmæssig position til en positiv, og at kunne håndtere kriser og modgang i en bred vifte af livssituationer. Man skal vide hvornår, hvordan og hvad man skal tænke, eller hvilke billeder man skal skabe for at opnå den ønskede følelsesmæssige effekt. Det kan være virkelig svært at kontrollere sine følelser - det er lettere at lære at styre sine tanker. Jeg tror, at hvis man kan kontrollere og styre retningen og indholdet af sine tanker, vil man også kunne opnå betydelig kontrol over sine følelser. Centralnervesystemet kan jo ikke se forskel på noget, som bliver levende beskrevet i billeder og på noget, som virkelig sker.

Min "ynk" og selvmedlidenhed vil jeg have vendt til kampgejst. Jeg vil ikke se mig selv som offer, selvom jeg ærlig talt aldrig havde troet, at dette skulle overgå mig - jeg vidste ikke noget om det, før jeg selv stod i det, og jeg har da selv været en af dem, der er kommet med uheldige bemærkninger til folk. Jeg har haft travlt med at bo i udlandet, feste hver weekend og uddanne mig. Ja, det er svært at acceptere, at min krop modarbejder mig i det her projekt, men drømmen om at blive mor overskygger alt, så jeg vælger, at jeg vil glæde mig over de gode ting, og jeg vil det bedste for mig selv, og jeg vil være en fighter. Og kampen bliver kæmpet.

3 kommentarer:

  1. Du kæmper Sara, og du kæmper flot! Du ER en fighter. Og du sætter ord på. Håber der er andre som dig derude, der læser med.
    Mange andre var bukket under på nuværende tidspunkt. Du er sej og du har vilje, og det er rigtigt, at vi er, hvad vi tænker. Men selvfølgelig kommer der negative tanker også. Du kan ikke være i kontrol hele tiden. Det er jo også en sorgprocess - over at kroppen ikke vil som du vil. Det er uretfærdigt, ja. Og det er en process du skal igennem.
    Livet går op og ned, vi kan ikke være oppe hele tiden. Sådan er det heller ikke i din kamp. Men din indstilling er rigtig - du vil leve med det og klare dig.

    Guderne skal vide, at vi forældre, ville gøre, hvad som helst for at tage byrden fra dig, men vi kan ikke. Vi kan kun bære byrden méd dig.

    Vi vælger ikke selv de kort vi bliver givet i livet, men vi vælger, hvordan vi vil spille dem.
    Dét handler den bog, jeg har sendt dig om- måske kan den være en hjælp i din seje kamp:
    Accept af det, som er
    Målsætning og handling
    Forhindringer – der findes altid en vej
    Svære følelser – feel, deal, heal
    Mindfulness – det er nu, at det er nu
    Tankens kraft – slip de mentale lænker
    God kommunikation
    Cand.selvhjælper
    Afspænding – kom ned i kroppen
    Pårørende
    Sandheden om frygt
    Når en dør lukkes, åbnes en ny
    Ti hemmeligheder bag et godt liv med kronisk sygdom

    SvarSlet
  2. Helt klart; FIGHTER, Sara <3 Dine ord beskriver så flot og præcist situationen. Det er nu vi har mulighed for at kæmpe kampen, hvis ikke vi kæmper vinder vi ikke.

    SvarSlet
  3. Du rammer præcis de følelser og tanker jeg selv sidder med som ufrivillig barnløs og med denne onde onde sygdom.

    SvarSlet