tirsdag den 2. december 2014

6. gang er lykkens gang, ikke?


K overraskede mig med blomster i dag - han ved at min yndlingsblomst er Gerbera. Sådan ser det ud, når han selv får lov at blande en buket :-)

Jeg fik taget æg ud i lørdags. Jeg sov ikke ordentlig natten inden, da jeg var vildt nervøs. Jeg kan mærke at de dårlige oplevelser sidder i kroppen. Kroppen husker. Det er ikke fordi noget er gået galt tidligere, at det er dårlige oplevelser, det er jo gået som det skal, men det er bare ikke fedt. Det gør ondt, og jeg ligger bare der med stængerne i bøjlerne og er blottet og kan bare se til mens en ny fremmed læge roder rundt i mit underliv. Det går så meget ud over mine grænser, men jeg må jo finde mig i det, hvis jeg vil have en chance for et barn.

Denne ægudtagning var lidt anderledes. Lægen brugte en tyndere nål, og jeg fik noget bedre smertestillende. Jeg fik dog ikke noget beroligende inden, hvilket jeg ellers har været glad for de andre gange. Det betød at jeg tudede en hel del inden vi gik i gang, men de var meget søde til at berolige. Selve udtagningen gik mere eller mindre smertefrit. Sygeplejersken var godt nok oppe og stå og trykke hårdt på min mave, fordi min ene æggestok ligger klistret fast omme bag livmoderen, så de ikke kan komme til. Lægen måtte stikke igennem livmoderen, hvilket ellers ikke er normalt. Jeg fik rigeligt med smertestillende i armen, så jeg kunne ikke mærke stikkene, men bagefter havde jeg slemme smerter. Og jeg var fastende, så jeg blev virkelig dårlig, selvom jeg havde fået lidt til blodsukkeret. Da vi kom hjem blødte jeg og havde ondt og fik koldsved og snurren i hele kroppen, og jeg var svimmel og ligbleg. Var helt klar til at ringe efter en læge, men K fik tvunget lidt mad og noget smertestillende i mig, og det hjalp heldigvis. Det blev til 6 æg. Vi havde håbet på flere, men 6 er åbenbart, hvad min krop kan præstere.

Mandag ringede de fra klinikken med update om æggene. Der var fem befrugtede. En smule fragmenterede, men ellers fin kvalitet.

I dag var vi så til ægoplægning. Jeg har igen ikke sovet ordentligt. Ægoplægning plejer også at gøre ondt. Da vi sad på klinikken og ventede kunne jeg mærke, at jeg var presset og måtte kæmpe for ikke at tude. Det viste sig at være spild af energi. Vi fik lagt et par 8-celler op. Det var SÅ god en oplevelse. Sikke en forskel fra Riget. De var kun to mennesker til stede - en laborant og vores læge. På Riget har de været en laborant, en læge og to sygeplejersker. Og på Riget har det gjort virkelig ondt, men i dag mærkede jeg intet. Lægen kunne sagtens bruge det tynde kateter, og vi fik lov at se æggene i mikroskopet, inden de blev lagt op. Det var ret syret. Jeg blev også scannet samtidigt med at æggene blev lagt op, så vi kunne se dem ligge i livmoderen. Helt fantastisk oplevelse. Det har vi ikke prøvet før.
Bagefter fik jeg en halv times akupunktur. Ja vi er snart villige til at gøre hvad som helst. Efterhånden som vi bliver mere og mere desperate, prøver vi flere og flere hokus-pokus-ting. Jeg er ligeglad, hvad andre tænker, jeg er nødt til at tro på, at det vil virke.

Så nu holder vi vejret i et par uger frem til, at vi skal have taget graviditetstest og håber, at "skidtet" vil sætte sig godt fast. Har mest lyst til at ligge stille med stængerne i vejret og ruge på vores to fine æg de næste to uger og slet ikke rejse mig op. Jeg tør jo nærmest ikke engang at nyse. Men den går jo ikke, og det er ikke rationelt. Jeg ved godt, at æggene ikke kan falde ud, men lidt skør bliver man altså af at være i fertilitetsbehandling. Skør og stærk. Det man ikke dør af, bliver man stærk af, ikke? Jeg er stærk nok nu. 6. gang må altså være lykkens gang.





6 kommentarer:

  1. Ønsker jer begge så meget held og lykke.

    SvarSlet
  2. Det er igen en god beskrivelse, som jeg også bliver berørt af. Dejligt at både du og K synes oplevelsen var god, og flotte farverige blomster. Så stadig mange xxxxxxxxxx

    SvarSlet
  3. 6.gang er helt sikker lykkens gang! Det var det i hvert fald for os. Idag er vi forældre til en sund og velskabt dreng på 9.mdr. Men husker hele fertilits forløbet som det var igår. På godt og ondt. Men fortryder intet. Selvom det er tung bagage at have med i rygsækken. Det tager tid at bearbejde hele "oplevelsen". Dejligt at komme ud på den anden siden. Og håber SÅ meget at I også gør det. Så hold ud og bevar håbet og troen på at det lykkes. Selvom det ind imellem er nemmere sagt end gjort. Det kender jeg alt til.
    Du er så sej! Skønt du er så åben og ærlig omkring jeres infertilitet. Glæder mig altid til at læse dine indlæg.
    Held og lykke!!!

    SvarSlet
  4. Du er et forbillede for mange, tror jeg, Sara. Flot, at du sætter så præcise ord, på dét, som mange ikke snakker om.
    Vi XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX…

    SvarSlet
  5. Hej Sara. Må jeg spørge om du kan anbefale en klinik i København? Jeg har lige fundet din hjemmeside og ig profil som jeg synes er meget inspirerende. Vi har været igennem 8 fertilitetsbehandlinger + en adoption og prøver at bestemme hvad vi gør nu...

    Held og lykke med det hele!

    Mvh, B.

    SvarSlet