tirsdag den 10. marts 2015

Infertilitet og "etiquette"


Forplantning er biologiens stærkeste instinkt. Vi udsættes hele tiden for et genetisk og socialt pres for at få et barn. Hele samfundet forventer, at vi får børn, og vi ser kollegaer, venner og familie få børn som det mest naturlige i verden. Netop det psykiske og sociale forventingspres, som vi udsættes for kan være så stort, at vi knækker undervejs. Og vi skal høre på mange forestillinger om fertilitet og stress fra venner og bekendte.

Det har helt klart været en fordel for os at være åbne omkring vores infertilitet. Alle har været så søde og støttet os, men det kan til tider være svært at vide, hvad man skal sige. Selv de mest velmenende råd eller kommentarer kan nogle gange virke sårende.

I gennem vores forløb har vi skrevet nogle af de mange kommentarer eller "gode råd" ned, som vi har fået undervejs. Vi blev bombarderet med dem uden at have bedt om dem fra alle mulige forskellige mennesker - også folk vi ikke kendte.

Man kan ikke styre andre folks behov for at give gode råd med på vejen, men man kan vælge at vende det døve øre til. Det har ikke altid været lige let, og derfor er det blevet til nedenstående liste/guide til, hvad man som bekendt eller pårørende til en infertil bør undgå at sige, hvis man kan. Det er i hvert fald sådan jeg har haft det.

Jeg tror i øvrigt på, at alle som har givet os et råd med på vejen har ment det godt, men blot har manglet forståelsen.

Her kommer min liste, som er skrevet midt i behandlingshelvede på hormoner:

"Infertilitet er ikke en sygdom"
Jo det er, og det er heldigvis ikke noget du bare selv kan bestemme. Infertilitet er klassificeret som en sygdom af verdenssundhedsorganisationen WHO ligesom fx diabetes og kræft.

"Bare slap af og tænk på noget andet, så sker det helt af sig selv"
Det er en sygdom. At slappe af kurerer ikke noget. Barnløshed er ikke forårsaget af stress. Tænk hvis man sagde "du skal bare slappe af, så går det væk" til en kræftpatient?! Sådan hænger det ikke sammen, og hvis jeg slapper mere af, så skider jeg i bukserne.

"Du er stærk, det skal nok lykkes"
Nej jeg er ikke stærk, jeg gør bare, hvad der er nødvendigt for at det måske vil lykkes, der er ingen garantier. Jeg bliver sur, når jeg får at vide, at det nok skal lykkes, for det er der da ingen, der kan love.

"I er unge, I har masssere af tid"
Kend dine facts. Det anbefales at man får børn i en ung alder. Hvis det ikke er sket naturligt inden for et år, så bliv undersøgt. At være ung øger chancerne for at behandlingen virker, men det garanterer ikke succes. Jeg løber konstant om kap med en biologisk deadline. Alle siger at det nok skal lykkes, for jeg er jo stadig ung, men jeg fylder faktisk snart 30, og jeg glæder mig ærlig talt ikke.

"I skal da nyde, at I kun er jer to og kan sove længe"
Jamen vi er ikke trætte! Vi vil ikke være kun os to, vi vil være forældre. Det er som at bagatelisere problemet. Det er en smertefuld kamp, og det trøster ikke.

"Der er andre, der har det værre"
Ja, men det ændrer da ikke noget for mig. Hvem er egentlig herre over, hvad det er det værste, der kan ske? Forskellige mennesker reagerer forskelligt på forskellige oplevelser. Jeg har da ret til at være ked af det. Så må jeg heller ikke være glad, fordi der er andre, der har det bedre?

"Det er måske bare ikke er meningen, at I skal være forældre"
Infertilitet er en sygdom, ikke en straf fra Gud eller naturens side.

"Hvorfor prøver I ikke..."
Vi gør allerede alt hvad vi kan. Infertilitetsstress er fysisk, pykisk og økonomisk.

"At prøve er da den sjove del"
Ja det er skide sexet at planlægge, hvornår man skal knalde, at stikke sig selv med hormoner dagligt og at have, hvad der føles som alle Rigshospitalets læger, til at rode rundt med instrumenter i sit underliv. K synes i øvrigt, at det er fedt at gøre det i en kop, og jeg elsker bare at være "hormonzilla".

"Har I overvejet adoption?"
Vi har overvejet alt! Og der er mange ting vi skal igennem, før vi er klar til tage en beslutning i forhold til adoption eller anden udvej.

"Jeg kender nogle, der..."
Ja jeg har også hørt om mange, men man hører også kun om dem det lykkes for, og det er én ud af en million! Med mindre det smitter, så vil jeg ikke høre om det.

Og til sidst: det der med at brokke sig over sin graviditet til mig er en dårlig idé - kvalme, træthed, ømme bryster, plukkeveer, bækkensmerter, halsbrand, væskeophobning, hæmorider, strækmærker - jeg ved godt, at det er en kæmpe belastning for kroppen at være gravid, og jeg ville give min højre arm for at være i dit sted!


Jeg er udmærket klar over, at det er svært at vide, hvad man skal sige. Jeg har også fyret nogle meget uheldige bemærkninger af, det er da helt sikkert. Hvis du er kommet til at sige noget lort, så sig undskyld, og at du ikke altid ved, hvad der er rigtigt at sige. Ingen forventer at du er perfekt.

Jeg har ikke kigget på listen længe. Lidt sjovt at læse den igen. Nu er det jo mig, der piver over kvalme, træthed osv. Og de velmenende råd er ikke blevet færre. Nu handler de bare om noget andet.

Det er mærkeligt at være på den anden side nu. Jeg er lykkelig og taknemmelig for at være blevet gravid, og samtidigt føler jeg bare så meget med de piger, som jeg har lært at kende, som stadig kæmper kampen. Jeg ville ønske, at der var noget jeg kunne gøre. Nu mærker jeg, hvordan det er at være pårørende og magtesløs. Det er ikke let.


Jeg har også min egen lille guide til, hvad jeg som infertil gerne ville høre fra pårørende, så stay tuned :-)





3 kommentarer:

  1. Du er et sejt menneske. Og skriver det vi andre tænker.
    Er selv i beh. Verden, dog har vi et barn i forvejen, men det gør det ikke mindre stressen eller gør mindre ondt. Vi har prøver at få en bror/ søster i 3 år nu. Har luge været en MA igennem, og går og venter på nyt frys forsøg.
    Tak for din gode blog, den er intet mindre en fntastisk skrevet.

    SvarSlet
  2. Hahahha kunne ikke lade være med at grine da jeg lige stødte på din blog! du har ramt plet! Der er bare ting man ikke vil høre når man kæmper kampen for at blive forældre! Vi skal selv i gang med ivf behandling nu her, grundet endometriose, samt en graviditet udenfor livmoderen.

    SvarSlet
  3. Så skønt at støde på din blog. Det er ikke smil, der er flest af under et sådan forløb. Men der er så mange ting, du skriver, hvor jeg har det på fuldstændig samme måde.
    Og lige nu er jeg altså lidt flad af grin over den lille engelske anekdote i slutningen �� jeg kan så meget se det for mig, at slå en i hovedet næste gang der er en, der siger, at det kommer når man mindst venter det ��

    SvarSlet